Udsyn mod arbejdsliv

Tekst (1/2/3)

Hvad siger lærerne om forløbene?

Tak for en rigtig god dag. Jeg oplevede, at en dreng, som har det ret svært i en almindelig skoledag, kom og fortalte, at han vil være landmand, når han bliver stor og meget specifikt have med køer at gøre. (Fra gård til gaffel, Lærer, 5. kl., Tranbjergskolen)

Elever og forældre beskriver at det har været gode dage. Adspurgt om de gerne ville prøve de igen, svarer klasse enstemmigt og højlydt JA!! (Jobsnuser, Lærer, 7. kl. Engdalsskolen)

De har fået mere mod og nysgerrighed på uddannelser efter folkeskolen, og det har bl.a. vækket lyst til virksomhedsbesøg. Jeg vil bare sige kæmpe tak for at udbyde sådan et fedt forløb for de unge mennesker! (Lærer, 7. kl., Sølystskolen)

Jeg synes virkelig det var en fin dag og en af de dage, hvor man følte man har givet eleverne et vindue til verden (En køn historie - Køn og uddannelsesvalg i børnehøjde, Lærer, 1. kl., Kragelundskolen)

Eleverne havde glædet sig til dagen. De var velforberedte og nød at være på en uddannelsesinstitution hvor det handler også om praksis. (KAOS - Hvordan passer vi på kroppen?, Lærer, specialklasse 5.-7. kl., Rundhøjskolen)

God veksling mellem det praktisk og det mere teoretiske. Fedt at eleverne får en masse praktisk at arbejde med, både lastbiler og robotter. (Robotoperatør, Lærer, 6.kl., Åby Skole)

Hele forløbet har været sammenhængende. Børnene syntes, det var sjovt at lave de praktiske øvelser, og de fangede underviserens humor omkring bankospillet på plejehjemmet. Et dejligt, velafbalanceret forløb. (En dag i omsorgsuniform, Lærer, 3. kl. Sølystskolen)

Tekst (1/2/3)

Hvad siger eleverne om at være i praktik?

Det var fedt at prøve noget andet end bare at være i normal skole. Det var fedt at være i et køkken og se hvordan det fungerede. (Café, elev, 8. kl.)

Jeg synes helt klart at det var fedest at jeg også selv fik lov til at prøve de forskellige redskaber og at patienterne var meget snakkesaglige. Derfor ville de gerne fortælle om deres oplevelser i forhold til deres skade og hvorfor de genoptræner. Andre skoleelever skal helt sikkert vide at det er okay at spørger om man må noget, for det kan være nogle ret kedelige dage hvis man laver noget man ikke har lyst til. Derfor så bare spørg. (Fysioterapeut, elev, 8.kl.)

At være i praktik er meget sjovt fordi at du kan få lov at prøve kræfter af med mange af de forskellige ting inden for bilbranchen. Så hvis du er lidt i tvivl om hvor du skal i praktik, hvis du interesserer dig for biler så tjek det ud. Det var derfor jeg selv valgte netop det sted, fordi at jeg vidste det skulle være noget med biler, men både salg, klargøring og ren mekanisk. (Mekaniker, elev, 9. kl.)

Jeg lavede lidt forskelligt. Jeg var både lidt en flue på væggen og arbejdede i køkkenet. Det var rart at lave nogle forskellige ting og opleve det at have et arbejde. Til andre der skal i praktik på et plejehjem ville jeg nok sige at de skal huske at tale højt for ikke alle gamle hører lige godt. (Plejehjem, elev, 8. kl.)

Jeg husker meget godt da jeg skulle køre i maskiner og køre med sand. Andre skoleelever skal vide at det nok er sjovere end de tror. (Gartner, elev, 8. kl.)

Jeg har virkelig haft en god uge og jeg glæde mig hver dag til at komme derhen. (Hotel, elev, 9. kl.)