Her finder du som lærer al info om, hvad erhvervspraktik er samt hvordan, du bedst griber hele opgaven an.
Om erhvervspraktik
Erhvervspraktikken kan gøre en stor forskel. Gennem erhvervspraktikken får mange skoleelever deres første erfaringer med arbejdslivet.
Eleverne får mulighed for at udfordre dem selv, afprøve egne styrker og kompetencer og måske opdage noget nyt om dem selv, deres interesser, ideer og drømme.
I løbet af erhvervspraktikken kan eleven få:
- indsigt i hverdagen på en arbejdsplads
- kendskab til konkrete arbejdsopgaver
- motivation for skole og uddannelse
- ideer til uddannelsesvalg
Guiden her er udarbejdet og tilpasses løbende på baggrund af lærererfaringer med opgaven fra Aarhusianske folkeskoler.
Har du spørgsmål eller vil du gerne have hjælp til at introducere din klasse for erhvervspraktikken, så kontakt: Praktikguide Mark Skiffard
Baggrund for opgaven

Om regler og krav

Med den nyeste aftale om folkeskolens kvalitetsprogram er erhvervspraktik fremover obligatorisk for alle elever gældende fra skoleåret 2025/2026. (Folkeskoleloven § 9, stk. 3).

Forløbet skal vare i alt fem dage og kan enten ligge i 7., 8. eller 9. klasse. Det er skolens leder, som beslutter, på hvilket klassetrin, den obligatoriske praktik skal placeres.

Skolerne skal gennem undervisningen understøtte erhvervspraktikken Før, Under og Efter praktikken i det obligatoriske emne Uddannelse og Job.

Eleven skal finde en praktikplads, evt. i samarbejde med elevens forældre, skole og kommune. Det er skolens leder, der skal sikre tilrettelæggelsen af praktikperioden og herunder også, at alle elever får adgang til en praktikplads.

Hvis det ikke lykkes at finde en praktikplads, eller hvis det vurderes, at eleven ikke har gavn af at deltage i ordinær praktik, skal der etableres et alternativt praktikforløb med et erhvervsrettet sigte. Det kan fx være i ungdomsskolen, på en erhvervsrettet uddannelse, på en kommunal arbejdsplads, på skolen (f.eks. hos skolens tekniske personale eller i kantinen).

<details>
<summary>FAQ</summary>

Den nye regel om obligatorisk erhvervspraktik ændrer ikke på reglen om, at eleverne på 8. og 9. klassetrin har krav på udsendelse i praktik i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin, men denne ordning vil fortsat være frivillig.

Eleverne kan således benytte retten til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, i det omfang de ikke har gennemført obligatorisk erhvervspraktik i det pågældende år.

De fleste skoler planlægger med en fastlagt uges erhvervspraktik, men eleverne må gerne lave aftaler om at komme afsted flere gange end det, hvis I kan undgå uger med lejrskole, terminsprøver mv.

</details>
<summary>Skolelærerne Malene Lange, Ellehøjskolen og Mads Mathias Kjeldsen, Frederiksbjerg Skole fortæller om deres syn på erhvervspraktik.</summary>

</details>
<summary>Skoleelever fra Ellehøjskolen og Frederiksbjerg Skole fortæller om deres tanker, før de skal i erhvervspraktik samt om deres oplevelser af at have været ude i erhvervspraktik.</summary>

</details>
<summary>Björn Lydén, BadstueRock og Trine Krabbe, Børn & Unge - Kommunikation fortæller om at modtage skoleelever i erhvervspraktik.</summary>

</details>
Overblik
Erhvervspraktikken er en obligatorisk del af undervisningen. Derfor er det nu et krav, at I arbejder med erhvervspraktikken både Før, Under og Efter.
Opstart anbefales ca. 8 uger før selve erhvervspraktikken.
Udover det praktiske med at få søgt steder, kan I f.eks. arbejde med elevernes forventninger til praktikken, hvordan de skal opføre sig på en arbejdsplads og hvilke spørgsmål, eleverne gerne vil have svar på.
2 lektioner
10 minutter
20 minutter
5 minutter
1 lektion
1 lektion
1 lektion
10 minutter for elev
45 minutter i alt. Godkend løbende frem til deadline
Udover at få selve oplevelsen med erhvervspraktikken kan eleven f.eks. interviewe en medarbejder, lave en præsentation af virksomheden, tage billeder af arbejdsopgaver eller skrive logbog til brug i efterbehandlingen tilbage på skolen.
5 dage
Afsæt eksempelvis tid til, at eleverne præsenterer deres praktiksted og erfaringer fra praktikken, drøfter refleksionsspørgsmål eller undersøger uddannelsesveje i virksomheden.
2-3 lektioner. 5 minutter pr. elev
1 lektion
15 minutter
15 minutter
Nedenfor uddybes forslagene til aktiviteterne i Før, Under og Efter erhvervspraktik baseret på skolernes erfaringer. Læs alle punkterne igennem på forhånd så du er forberedt på de spørgsmål, som kan opstå undervejs fra eleverne.
Uddybning af Før
Begynd gerne processen 8 uger før eleverne skal have fundet en erhvervspraktikplads.
Erfaringen fra mange skoler er, at det tager tid før alle elever har fundet et sted. Nogle får en aftale i første forsøg og andre må gennem flere afslag, før det lykkes. Støt dem i, at bevare gejsten. Jo tættere på deadline, jo sværere bliver det at lave aftaler.
1.1 - Oplæg om erhvervspraktik
2 lektioner
Brug følgende oplæg til at introducere.
Oplægget er bygget op med øvelser og videoer, som hjælper eleverne til at forstå baggrunden for erhvervspraktik samt sikre en alsidig søgning i praktikmulighederne bagefter.
Der er noter til hvert slide, som forklarer tankerne nærmere.
Eleverne skal bruge deres mobiler og Chromebook undervejs.
1.2 - Flowdiagram til eleverne
10 minutter
Hvis du introducerer eleverne grundigt for processen med at søge erhvervspraktik via Flowdiagrammet, så minimerer du din opgave med at følge op på elever, som går i stå i processen med at søge praktiksteder.
Tip:
Snak med dem om at prøve at undgå at søge de samme steder.
De fleste steder tager alligevel kun én elev fra samme klasse, så prøv så vidt muligt at finde på noget forskelligt fra start.
1.3 - Hvordan kan eleverne finde et praktiksted?
Eleverne kan finde en spændende virksomhed på flere måder, der uddybes herunder.
1.3.1 - Inddrag elever
20 minutter
Tal med eleverne om hvilke virksomheder de selv kender til, og kunne være interesserede i.
Lav et fælles mindmap på tavlen eller digitalt og del det med eleverne.
Brainstorm ud fra:
- Hvilke virksomheder arbejder deres forældre og familie i?
- Hvilke virksomheder ligger tæt på jeres skole? Se evt. på google maps / krak.
- Hvilke virksomheder ligger tæt på deres hjem? Se evt. på google maps / krak.
Tip: De skal helst ikke ende med at søge de samme steder som alle andre i klassen. De fleste steder tager alligevel kun én elev fra samme klasse, så prøv at finde på så meget forskelligt som muligt fra start.
Eleverne kan desuden selv arbejde ud fra siden Erhvervspraktik - Guide til elev, når du har introduceret dem for al materiale herunder. Der er videoer til en lang række fag hvor de selv kan se dem, de har interesse i.
1.3.2 - Inddrag forældre
5 minutter
Du kan med fordel inddrage alle forældrene, som måske har gode kontakter til virksomheder.
Send forældre linket til siden Erhvervspraktik - Guide til forældre, hvor de eventuelt kan læse mere om hvad erhvervspraktik er og hvordan de kan støtte skolen med opgaven.
1.3.3 - Oversigt over 60.000 virksomheder
1 lektion
Eleverne kan bruge oversigten her til at finde navnene på de virksomheder, som kunne have deres interesse.
Tal med dem om hvordan man navigerer i det store regneark.
F.eks. hvordan man sorterer en kolonne alfabetisk eller søger efter et ord.
Når de har fundet en virksomhed, som måske kunne være interessant, skal de selv fremsøge yderligere information om virksomheden på virksomhedens eget website samt kontaktinfo.
1.3.4 - Se de 300+ officielle tilbud vi har samlet
1 lektion
Vi har lavet officielle aftaler med en lang række virksomheder, som gerne vil tilbyde erhvervspraktik, hvis de da har mulighed for at tilbyde praktik i den uge, som eleven søger.
På hvert opslag har virksomhederne skrevet lidt om dem selv, og hvordan de gerne vil kontaktes. Typisk: E-mail, telefon eller personligt fremmøde.
Eleverne kan søge i dem på siden her: Find erhvervspraktik.
De kan filtrere deres søgning på:
- Branche
- Interesseområde
- Postnummer og by
- Virksomhed
Tip: Selvom virksomhederne har indgået et officielt samarbejde, så er der desværre ikke altid garanti for, at de svarer på en ansøgning. De kan have meget travlt i perioder, medarbejderen kan være sygemeldt eller stoppet.
Vent derfor ikke mere end en uge på et svar og ellers gå videre til næste på listen.
Vi vedligeholder listen, men kontakt os gerne, hvis I hører om virksomheder, som ikke længere ønsker at være på listen.
1.4 - Ansøgning
1 lektion
- Eleverne skal først udvælge sig 3 virksomheder, som de kunne være interesseret i.
- Eleverne skal herefter skrive en god ansøgning til 1. prioritet samt spørge virksomheden ind til en række oplysninger, som de får brug for senere.
- Herefter sender de deres første ansøgning afsted fra deres private e-mail.
Hvis den første virksomhed ikke kan tilbyde en praktikplads, eller ikke har svaret inden for f.eks. en uge, så tilpasser de ansøgningen, og sender til den næste på deres liste, samt gør en 4. prioritet klar.
Processen gentages, til de forhåbentligt har fået en aftale.
Nogle elever får hurtigt en praktikplads og andre må gennem flere ansøgninger, før det lykkes. Støt dem i at beholde gejsten og løbende få søgt frem mod deadline, så du undgår at stå med elever, som ikke har fundet et sted.
Henvis eleverne til skabelonen her:
1.5 - Uno Ung
Denne nye digitale løsning til registrering af erhvervspraktik fra skoleåret 2024/2025 i Aarhus Kommune via Uno Ung, er der gode erfaringer med fra andre kommuner. Proceduren er testet af flere lokale skoler.
Alt journaliseres i Uno Ung og du skal derfor ikke længere printe noget ud på papir, skaffe alle underskrifter fra elev, forældre, virksomhed og skole eller arkivere på skolen. Forældre og virksomhed får i stedet kontaktoplysningerne og al anden nødvendig info om erhvervspraktik tilsendt digitalt via systemet.
Dine elever skal først selv registrere oplysninger om deres aftaler på Uno Ung, og du skal efterfølgende godkende dem i systemet, så elev, forældre og virksomhed modtager et brev med al relevant info om praktikaftalen.
1.5.1 - Registrering af praktikaftale i Uno Ung af elever
Elev - 10 min.
Når en elev har lavet en aftale med en virksomhed, så skal aftalen registreres af eleven selv via Uno Ung.
Det tager ca. 10 minutter for eleven, at indtaste oplysninger, hvis de har dem klar fra skabelonen til ansøgningen.
Gennemgå vejledning på siden her:
1.5.2 - Godkendelse af praktikaftale i Uno Ung af lærer
Lærer - 45 min. i alt.
Du skal som lærer også løbende godkende elevernes praktikaftaler i Uno Ung.
Du skal regne med 45 minutter i alt for at få godkendt alle elevernes aftaler.
Læs hele vejledningen grundigt igennem, før du begynder.
Det er vigtigt at undgå, at du står med elever tæt på deadline, som ikke har fundet et sted. Det hjælper eleverne til at få søgt en praktikplads, når de kan følge med i, at deres andre klassekammerater begynder at få lavet aftaler. Det er derfor en god idé, at logge ind i en fast ugentlig morgenlektion sammen med klassen, når du alligevel skal godkende.
Tal løbende med manglende elever om deres status på at finde et sted frem mod deadline. På den måde undgår du bedst at stå med elever, som ikke har fået søgt noget i god tid.
Uddybning af Under
Selve praktikken - 5 dage
Eleverne skal i erhvervspraktik i 5 dage i alt fra skoleåret 2025-2026, men det kan være forskelligt om virksomheder kan tilbyde det. Nogle tilbyder f.eks. kun 2 dage. Så kan eleverne prøve at lave aftaler med to steder.
Det kan være en god idé, hvis skolen prioriterer, at du som lærer får tid til at besøge nogle af de elever, som har størst behov derfor.
2.1 - Eleverne undersøger spørgsmål, mens de er i praktik
Udover oplevelsen i sig selv, så skal skolen også arbejde med en efterbehandling af erhvervspraktikken. Derfor er det en god ide, hvis eleverne eksempelvis får til opgave at forberede en kort fremlæggelse for klassen.
Eleverne skal derfor huske at indsamle materiale undervejs i form af f.eks. billeder, video og noter. Eleverne skal huske altid at få tilladelse til at tage billeder på en arbejdsplads. Der kan være fortrolige ting, som ikke må fotograferes.
Eleverne kan forholde sig løbende til spørgsmålene herunder, mens de er ude i praktikken. Del linket med klassen som en opgave via jeres læringsplatform eller andet.
Tip: Aftal om de også skal arbejde på præsentationen i løbet af praktikugen, eller om de får tid i skolen, når de kommer tilbage.
Herunder kan I se 3 eksempler på hvad andre elever, har fortalt om deres oplevelse med erhvervspraktik:
Uddybning af Efter
Afsæt eksempelvis tid til, at eleverne præsenterer deres praktiksted og erfaringer fra praktikken, drøfter refleksionsspørgsmål eller undersøger uddannelsesveje i virksomheden.
3.1 - Elevfremlæggelse om erhvervspraktik
2-3 lektioner. 5 minutter pr. elev
For at eleverne bearbejder deres egen oplevelse og udbytte af erhvervspraktik, så er det en god ide, at de laver en kort fremlæggelse for klassen. På den måde får de et indblik i hinandens forskellige oplevelser.
Afsæt 5 minutter pr. elev til deres fremlæggelse. Eleverne kan lave deres fremlæggelse ud fra deres oplevelse, indsamlede billeder/video og spørgsmålene fra tidligere i punkt 2.1.
Du kan også vælge at inddele klassen i mindre grupper, hvor eleverne på skift fremlægger for hinanden, så det tager kortere tid, men giver mindre indblik i alles oplevelser.
3.2 - Yngre årgang interviewer ældre om erhvervspraktik
1 lektion
Det kan være en god ide at planlægge, at årgangen under interviewer eleverne om deres oplevelse med erhvervspraktik, så de på den måde får en forforståelse for erhvervspraktik, inden de selv skal afsted året efter.
Lav en aftale med lærerne på årgangen under om hvordan det skal foregå.
Den yngre årgang kan have til opgave, at redigere en video eller podcast om klassens oplevelser med erhvervspraktik, som herefter kan deles med forældrene som afslutning på erhvervspraktikken.
De kan følge vejledningen på siden her:
3.3 - Spørgeskema til både eleverne og lærer om oplevelsen
15 minutter
3.3.1 - Spørgeskema til elever om oplevelsen
Når eleverne har fremlagt, vil vi som afslutning sætte meget pris på en kort tilbagemelding fra dem om deres oplevelse med erhvervspraktik via følgende spørgeskema til elever.
Mark Skiffard
Praktikguide
Erhvervspraktik for 7. - 10. Hele klasser.
Mail: masks@aarhus.dk Mobil: 2384 3533 LinkedIn
Kontakt mig angående:
Skoler: Hjælp til den obligatoriske erhvervspraktik for hele klasser fra 7. - 10. årgang. Både almen og specialklasser.
Virksomheder: Hvis I gerne vil indgå i officielt samarbejde med Aarhus Kommunes om at tilbyde erhvervspraktik.

Som praktikguide arbejder jeg med den obligatoriske erhvervspraktik for hele klasser i almen og special.
Jeg understøtter skoler i at anvende tilbuddene i Aarhus Kommunes officielle praktikbank, så eleverne kan matches med de relevante virksomheder og dermed sikre en god oplevelse for begge parter.
Jeg tager gerne ud til jeres klasser og introducerer eleverne for formålet med den obligatoriske erhvervspraktik. Herunder anvendelsen af sitet og hele opstartsprocessen med at få søgt efter relevante erhvervspraktikpladser samt elevernes tilgang i kontakten til virksomheden.