Kan du godt lide at arbejde med computere? Synes du det er spændende med cirkulær IT og vil du være med til at give nyt liv til brugt IT? Har du lyst til at indgå i et familiært kollegaskab i din praktikperiode? Så grib chancen for at komme i praktik hos ed A/S.
Hos ed A/S er kunder, leverandører og medarbejdere vores vigtigste kilde til succes. Vi lever helt grundlæggende af at sælge IT-udstyr og IT-løsninger, men vores hovedfokus er at skabe trygge og langvarige kunderelationer og gøre vores kunders arbejdsdag nemmere. Vores kultur er præget af et stærkt socialt sammenhold, hvor arbejdsglæde er noget, vi skaber sammen.
Ét af de verdensmål vi i ed har fokus på, er verdensmål nr. 12, der handler om ansvarligt forbrug og produktion. For at opnå dette har vi investeret i og arbejdet benhårdt på at etablere vores Cirkulær IT koncept, som en del af den fremtidige strategi om et mere bæredygtigt fokus.
92% af det udstyr vi modtager bliver gensolgt og får nyt liv, og 8% bliver skrottet på en ansvarlig og miljøvenlig måde ved hjælp af Stena Recycling.
Når du kommer i praktik i vores Cirkulær IT-afdeling, er du med til at give brugt IT et nyt liv og gøre det klar til gensalg hos vores sælgere.
Læs mere på Cirkulær IT Genbrugt IT udstyr - Køb Genbrugt IT i høj kvalitet ed A/S

Du kan forvente:
- At blive taget med i opgaverne og selv få små opgaver, som du selvstændigt løser
- En social kultur med mulighed for at skylle frokosten ned med et slag bordtennis
- At få indsigt i en varieret arbejdsdag, hvor du bliver præsenteret for flere afdelinger og forskelligartede opgaver
- At blive taget godt imod, og at vi ønsker at give dig en indholdsrig praktiktid
Vi forventer:
- At du er frisk og klar på at lære
- At du har et ønske om at gøre en forskel
- At du er interesseret i at yde en formidabel service, både mod kunder og kollegaer internt i virksomheden
- At du går til opgaverne med gåpåmod og nysgerrighed
P-nummer til registrering på Uno Ung: 1009912262
Vil du høre mere om erhvervspraktik hos ed A/S?
Kontakt:
Maiken Ilsøe Pedersen