Elsker du at skabe relationer og yde kundeservice i verdensklasse? Bliver du glad af at gøre en forskel, er du interesseret i salg, og har du lyst til at indgå i et familiært kollegaskab i din praktikperiode? Så grib chancen for at komme i praktik hos ed A/S.
Hos ed A/S er kunder, leverandører og medarbejdere vores vigtigste kilde til succes. Vi lever helt grundlæggende af at sælge IT-udstyr og IT-løsninger, men vores hovedfokus er at skabe trygge og langvarige kunderelationer og gøre vores kunders arbejdsdag nemmere. Vores kultur er præget af et stærkt socialt sammenhold, hvor arbejdsglæde er noget, vi skaber sammen.

Som praktikant hos ed A/S får du et kig ind i en spændende verden fyldt med gode jobmuligheder. Du kommer til at udføre opgaver, der giver værdi for forretningen – kort sagt: Du kommer til at gøre en forskel!
Som praktikant i salg vil du både besøge vores Inside Sales afdeling, hvor håndtering af salgsordrer foregår, og du vil sidde med hos en sælger på telefonen eller ved et fysisk kundemøde.
Du kan forvente:
- At blive taget med i opgaverne og selv få små opgaver, som du selvstændigt løser
- En social kultur med mulighed for at skylle frokosten ned med et slag bordtennis
- At få indsigt i en varieret arbejdsdag, hvor du bliver præsenteret for flere afdelinger og forskelligartede opgaver
- At blive taget godt imod, og at vi ønsker at give dig en indholdsrig praktiktid
Vi forventer:
- At du er frisk og klar på at lære
- At du har et ønske om at gøre en forskel
- At du er interesseret i at yde en formidabel service, både mod kunder og kollegaer internt i virksomheden
- At du går til opgaverne med gåpåmod og nysgerrighed
P-nummer til registrering på Uno Ung: 1009912262
Vil du høre mere om erhvervspraktik hos ed A/S?
Kontakt:
Maiken Ilsøe Pedersen