Kunne du tænke dig at lære om indkøb og hvad der skal til for at sikre at vi kan producere og levere det, som vores kunder bestiller?
Jydsk Emblem Fabrik A/S er en virksomhed med årelange traditioner inden for fremstilling af emblemer, sportspræmier, navneskilte, uniformstilbehør samt reklame & merchandise artikler. Vi producerer pokaler, emblemer og merchandise til store begivenheder, sportsarrangementer og stævner.
Når du er i praktik hos os, får du indsigt i de processer, som er en del af de daglige opgaver i en indkøbsafdeling fx indkøb af materialer og produkter til vores produktion, kontakt med leverandører mv.

Se vores film og få et indblik i os og vores arbejdsplads.
Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.
Du kan forvente:
- at møde engagerede medarbejdere, som gerne vil vise dig hverdagen i en indkøbsafdeling
- at få indsigt i de opgaver og udfordringer, som der kan være i en indkøbsafdeling
- at få indsigt i de processer, der er i en produktionsvirksomhed fra en kunde lægger en ordre og til varen leveres til kunden
Vi forventer:
- at du har lyst til at være i praktik hos os
- at du er nysgerrig på vores virksomhed og gerne vil lære nyt
- at du møder til tiden
P-nummer til registrering på Uno Ung: 1000935474
kl. 8.00-16.00
Vil du høre mere om erhvervspraktik i indkøbsafdelingen hos Jydsk Emblem Fabrik?
Kontakt: Dorthe Kjær Funder
