Lokal erhvervsdag
Skal jeres elever (6.-9. kl.) møde flere virksomheder, fag og medarbejdere? Skal de have praktiske erfaringer med fag?
Lokal erhvervsdag foregår på skolen eller i jeres lokalområde. Vi arrangerer at lokale virksomheder deltager på dagen og laver stationer, hvor eleverne kan prøve praktiske opgaver.
Eleverne inddeles i mindre grupper og roterer mellem stationerne.
En dag som it-supporter
Fejlfinding, problemløsning og kundeservice er nøgleopgaver for en it-supporter. Skal dine elever (3.-6. klasse) selv prøve at fejlfinde, problemløse og yder kundeservice?
En dag som it-supporter foregår på jeres egen skole, hvor I får besøg af en underviser fra AARHUS TECH, som medbringer en række udstyr og materialer som eleverne skal arbejde med. Dagen er bygget op som et escape-room, hvor eleverne skal løse en række opgaver for til sidst at kunne åbne pengeskabet.
Det virtuelle skibsunivers
Skal dine elever have indsigt i den maritime verden? Vil I have besøg af rollemodeller fra Aarhus Maskinmesterskole og sammen opleve Det Virtuelle Skibsunivers?
Det virtuelle skibsunivers er en oplevelse, hvor dine elever med VR-briller kan træde ind, bevæge sig rundt, interagere og opleve, hvordan det er at arbejde i de maritime fag.
En dag som salgsassistent
Skal din elever (3.-4. kl.) prøve at arbejde som salgsassistent? Skal de lære om hvad der er god kundeservice, hvordan man udregner rabatter, skriver prisskilte og finder det rette produkt?
I får besøg af Grith, som underviser på Aarhus Business College, Handelsfagsskolen og i løbet af dagen kommer dine elever til at spille rollespil, når de skal yde god kundeservice. De kommer også til at møde nogle af de forskellige opgaver, som man skal være god til, når man arbejder i butik.
En dag i omsorgsuniform
Skal dine elever (3.-4. kl.) arbejde med sundhed og omsorg? Skal de prøve at arbejde med og få viden om kommunikation, sårbehandling, tandbehandling, hygiejne og omsorg? Skal de vide mere om og opleve hvad man laver som pædagogisk assistent, tandklinikassistent, SOSU-assistent og SOSU-hjælper?
I får besøg af en underviser fra SOSU Østjylland, der med en case guider eleverne gennem forskellige situationer, hvor de skal afprøve forskellige opgaver.
En dag som havedesigner
Skal dine elever (3.-4. kl.) prøve at være anlægsgartnere og gartnere for en dag? Skal de udtænke og designe modelhaver med fokus på samvær, aktivitet, planter og funktionalitet?
I får besøg af en faglærer fra Jordbrugets Uddannelsescenter og eleverne kommer til at møde anlægsgartner- og gartnerfaget gennem praktiske opgaver. Anlægsgartnere og gartnere arbejder bl.a. med at anlægge haver og dyrke planter.
Murer for en dag
Skal I have besøg af en murer og skal dine elever (3.-4. klasse) lære om forbandt, løber og kop? Skal de designe og bygge deres eget minihus med mursten og mørtel?
I får besøg af en murerfaglærer fra AARHUS TECH og eleverne kommer til at møde murerfaget. Som murer arbejder man bl.a. med at bygge huse eller ombygge huse. De arbejder med opmuring, fugning, tagdækning, opsætning af fliser og klinker.
Book en ekspert - Engineer the Future
Book en ekspert til at komme på besøg i din undervisning - enten fysisk eller virtuelt - med inspirerende oplæg, hvor dine elever bliver involveret og kommer til at være aktive undervejs.
Eksperten vil både komme med en faglig fortælling, som du kan bruge i din undervisning, men også fortæller om sin egen vej gennem uddannelse og job - inklusiv tvivl og forkerte valg - og inviterer eleverne til dialog.
Du kan booke mange forskellige eksperter, der hver især fortæller om deres arbejde ud fra forskellige temaer:
Få besøg af Fagbevægelsens Skoletjeneste
Få besøg af Fagbevægelsens Skoletjeneste i din undervisning. Undervisningen sætter fokus på Den Danske Model. Herunder taler vi med eleverne om, hvilken rolle fagforeninger spiller i samfundet og for den enkelte. Samtidig lærer vi dem forskellen på lovgivning og overenskomster. Vi taler også med de unge om, hvilke pligter og rettigheder de har i deres fritidsjob. Vi ønsker nemlig, at alle unge skal have en god start på arbejdsmarkedet.
Indholdsmæssigt kommer eleverne omkring forhold som f.eks.:
Rollemodeller fra erhvervsuddannelserne
Skal dine elever snart vælge ungdomsuddannelse? Få besøg af to unge rollemodeller, der giver eleverne en unik præsentation af deres fag og deres vej til en erhvervsuddannelse. Med personlige fortællinger om deres vej til en erhvervsuddannelse, deres hverdag i skole og praktik og deres fremtidsmuligheder, udfordrer og nuancerer rollemodellerne elevernes valg af ungdomsuddannelse.