Book en ekspert - Engineer the Future
Book en ekspert til at komme på besøg i din undervisning - enten fysisk eller virtuelt - med inspirerende oplæg, hvor dine elever bliver involveret og kommer til at være aktive undervejs.
Eksperten vil både komme med en faglig fortælling, som du kan bruge i din undervisning, men også fortæller om sin egen vej gennem uddannelse og job - inklusiv tvivl og forkerte valg - og inviterer eleverne til dialog.
Du kan booke mange forskellige eksperter, der hver især fortæller om deres arbejde ud fra forskellige temaer:
Få besøg af Fagbevægelsens Skoletjeneste
Få besøg af Fagbevægelsens Skoletjeneste i din undervisning. Undervisningen sætter fokus på Den Danske Model. Herunder taler vi med eleverne om, hvilken rolle fagforeninger spiller i samfundet og for den enkelte. Samtidig lærer vi dem forskellen på lovgivning og overenskomster. Vi taler også med de unge om, hvilke pligter og rettigheder de har i deres fritidsjob. Vi ønsker nemlig, at alle unge skal have en god start på arbejdsmarkedet.
Indholdsmæssigt kommer eleverne omkring forhold som f.eks.:
Rollemodeller fra erhvervsuddannelserne
Skal dine elever snart vælge ungdomsuddannelse? Få besøg af to unge rollemodeller, der giver eleverne en unik præsentation af deres fag og deres vej til en erhvervsuddannelse. Med personlige fortællinger om deres vej til en erhvervsuddannelse, deres hverdag i skole og praktik og deres fremtidsmuligheder, udfordrer og nuancerer rollemodellerne elevernes valg af ungdomsuddannelse.
Seven Seas - World Careers
Bliv klogere på de maritime uddannelser og få besøg af rollemodeller. Eleverne skal spille Seven Seas og samarbejde om de rette beslutninger – i et spil hvor tid er penge, og fejltagelser er dyre. Men overvinder de udfordringerne, er deres belønning tilsvarende større.
World Careers - Det Blå Danmark tilbyder at komme på besøg i landets 8., 9. og 10. klasser og spille det nyudviklede digitale læringsspil “Seven Seas” med jeres elever.