Matematik og madspild i supermarkedet
Skal dine elever have indblik i madspild i supermarkedet? Og bruge matematik i en virkelighedskontekst? Og have indsigt i nogle af de arbejdsopgaver, som er i supermarkedet?
I forløbet:
Hvad koster det og hvorfor står det der?
Skal dine elever (3.-4. kl.) have indblik i detailhandel og hvad man laver i et supermarked? Gennem forløbet for eleverne kendskab til varernes forskellige priser, og hvorfor prisen kan variere? De ser, hvordan varer placeres i en butik. De får indsigt i nogle af de jobfunktioner, der knytter sig til detailhandel. Og måske skal de besøge jeres lokale supermarked og møde nogle af butikkens medarbejdere?
Pap, plast og personer i butikken
Skal dine elever (0.-2. klasse) finde ud af hvor mælken kommer fra, hvordan den kommer i kartonen og ud i butikken? Skal de lære hvordan emballage ser ud (pap/plast), hvordan butikken håndterer pap og plast og hvem der arbejder i en butik? Og måske skal de også besøge jeres lokale supermarked.
Forløbet er et undervisningsmateriale, som I selv gennemfører og planlægger. I materialet er der en udførlig vejledning til hvordan I selv arrangerer et besøg i supermarkedet.
Undervisningsmaterialet består af:
Minipraktik - planlæg selv
Skal dine elever i praktik i 6. eller 7. klasse og dermed få konkrete erfaringer med arbejdslivet? Her finder du materialer til selv at arrangere minipraktik for dine elever
Minipraktik er to sammenhængende dage, hvor eleverne er i praktik i parvis eller mindre grupper hos lokale virksomheder. Med Minipraktik får eleverne mulighed for at undersøge og få et indblik i arbejdslivet indenfor et bredt udvalg af fag og brancher - det kan inspirere eleverne til deres obligatoriske erhvervspraktik senere.
En dag som tagdækker - besøg VO Tagdækning
Kom med bag facaden og oplev en spændende hverdag hos en professionel tagdækker! Hos VO Tagdækning får eleverne mulighed for selv at prøve at være tagdækkere, når de skal brænde tagpap på et vandbad - og det er ikke helt nemt at få det tæt i hjørnerne.
En tagdækker arbejder med at lægge og vedligeholde tage – særligt flade tage og tage med tagpap eller andre tagmaterialer. Det er et fysisk håndværksfag, hvor man arbejder udendørs og ofte i højden.
Industritekniker - når millimeter tæller
Skal dine elever(8.-9. kl.) have indblik i, hvem der fremstiller, reparerer og vedligeholder mange af de dele, der får verden til at køre rundt. Præcision og produktion er to nøglebegreber for en industritekniker.
En industritekniker arbejder med at lave metaldele og maskindele – ofte meget præcise ting, som skal passe helt nøjagtigt. De bruger store maskiner og computere til at skære, bore, dreje og fræse i metal. Det kan fx være dele til biler, vindmøller, robotter eller flymotorer.
En dag som skovarbejder og arborist
En dag i højden, i naturen og med maskiner, som skovarbejder og arborist - en hel unik mulighed som kun udbydes til få klasser. Dagen arrangeres af Teknik og Miljø, Aarhus Kommune og elevrne får mulighed for at prøve motorsave, buskeryddere og andre maskiner som bruges af skovarbejdere og arborister. Derudover er der mulighed for at klatre til tops og komme med liften endnu højere op.
Forsvaret - med og uden uniform
En dag med fokus på nogle af de forskellige job- og uddannelsesmuligheder Forsvaret tilbyder - både dem med uniform og dem uden. På dagen skal eleverne deltage på en række stationer, hvor de møder forskellige praktiske opgaver og fysiske udfordringer.
Eleverne kommer til at møde forskellige faglærte uddannelser i Forsvaret fx elektronikfagteknikere, som bl.a. arbejder med droner og eleverne kommer selv til at prøve at flyve med drone og arbejde med elektronikken i dronen. De kommer også til at møde lastvognsmekanikere og våbenmekanikere.
Maritime Elevdage – klog på karriere til søs
Det maritime handler om alt det, der foregår på og omkring havet – fra skibsfart og havne til teknik, miljø og transport. Det er en verden med mange job- og uddannelsesmuligheder, hvor man både kan bruge hænder og hoved. Giv dine elever en oplevelse med havets uddannelser, hvor de kan blive klogere på en karriere til søs og på land.
Børnehaven som arbejdsplads
Hvad laver en pædagog egentlig? I forløbet får eleverne indsigt i det pædagogiske arbejdsområde, når I skal besøge jeres lokale børnehave og sammen med pædagoger og pædagogiske assistenter lave en aktivitet for nogle af de ældste børnehavebørn.
Alle børn kender pædagoer - de har mødt dem i vuggestuen, børnehaven, i skolen og SFO'en. Men ved de egentlig hvad en pædagog eller pædagogisk assistent laver og hvilke faglighed, der ligger bag?
I forløbet kommer eleverne omkring nogle af de kendetegn, der er ved det pædagogiske fagområde fx: