Lokal erhvervsdag
Skal jeres elever (6.-9. kl.) møde flere virksomheder, fag og medarbejdere? Skal de have praktiske erfaringer med fag?
Lokal erhvervsdag foregår på skolen eller i jeres lokalområde. Vi arrangerer at lokale virksomheder deltager på dagen og laver stationer, hvor eleverne kan prøve praktiske opgaver.
Eleverne inddeles i mindre grupper og roterer mellem stationerne.
Hvad kan jeg blive? SOSU Østjylland
Dagen Hvad kan jeg blive? på SOSU Østjylland giver et indblik i de forskellige uddannelser på SOSU Østjylland. I bliver vist rundt, får mulighed for at se skolens lokaler og faciliteter, møde elever som er i gang med en af uddannelserne på SOSU Østjylland og undervejs kommer I også til at deltage i praktiske aktiviteter på én af uddannelserne.
En dag som it-supporter
Fejlfinding, problemløsning og kundeservice er nøgleopgaver for en it-supporter. Skal dine elever (3.-6. klasse) selv prøve at fejlfinde, problemløse og yde kundeservice?
En dag som it-supporter foregår på jeres egen skole, hvor I får besøg af en underviser fra AARHUS TECH, som medbringer en række udstyr og materialer som eleverne skal arbejde med. Dagen er bygget op som et escape-room, hvor eleverne skal løse en række opgaver for til sidst at kunne åbne pengeskabet.
Hænder i jorden - tanker mod fremtiden
Skal dine elever have viden om fremtidens dyrkning? Skal de bygge deres eget minidrivhus?
Forløbet sætter fokus på hvordan vi fremadrettet skal dyrke grøntsager og planter – måske er det indendørs i 14 etager. Fremtidens dyrkning sætter fokus på udnyttelse af landbrugsjord, transport, lokal dyrkning mv – alle sammen elementer i forhold til klimapåvirkning.
En dag som salgsassistent
Skal din elever (3.-4. kl.) prøve at arbejde som salgsassistent? Skal de lære om hvad der er god kundeservice, hvordan man udregner rabatter, skriver prisskilte og finder det rette produkt?
I får besøg af Grith, som underviser på Aarhus Business College, Handelsfagsskolen og i løbet af dagen kommer dine elever til at spille rollespil, når de skal yde god kundeservice. De kommer også til at møde nogle af de forskellige opgaver, som man skal være god til, når man arbejder i butik.
Robotautomation
Skal dine elever (7.-8. Kl.) arbejde med robotstyring, programmering, logistik og automatisering og er de klar til at battle hinanden i Robot OL.
I dette forløb får dine elever mulighed for at lære om robotstyring gennem programmering af fysiske robotter. De får indsigt i at programmere robotter til at løse konkrete arbejdsopgaver som kan overføres direkte til erhvervslivet.
Forløbet kan ses som en overbygning på Robotoperatør (5.-6 kl.), men kan også gennemføres som enkeltstående forløb.
Madspecialisterne
Skal dine elever (6.-8. kl.) være madspecialister for en dag? Skal de parterer en kylling, lave deres egne grillpølser, lave pulled chicken, bage brød og lave surt til deres burger og hotdogs?
Madspecialisterne har fokus på tre mindre erhvervsuddannelser: Slagter, Smørrebrød/cater og Bager, som tapper ind i gastronomiverdenen med andre vinkler end hvad vi kender fra kokkefaget.
Robotoperatør
Skal dine elever (5.-6.kl.) arbejde med programmering, industrirobotter, fjernstyrede mikro-lastbiler, matematik og logistik på en spændende dag med AARHUS TECH.
I dette forløb får dine elever indblik i hvilke opgaver man møder, når man arbejder med IT, transport og logistik. På dagen atger eleverne "kørekort" til den fjernstyrede lastbil og bliver certificeret robotoperatør.
Plan(t) for regn
Vi kender alle de store mængder af vand, når det regner, de mange vandpytter og kloaker, som ikke kan håndtere regnmængderne. Men hvordan kan vi håndtere det? På forløbet skal dine elever (5.-6.kl.) arbejde som anlægsgartnere og anlægge et regnvandsbassin, der leder vandet derhen, hvor man gerne vil have det.
På forløbet Plan(t) for regn, skal eleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter i grupper udtænke, designe og anlægge et regnvandsbassin. Et bassin som både skal være flot, miljøvenligt og skal lede vand derhen, hvor man ønsker det.
Besøg på Aarhus Universitetshospital
Vil I opleve Aarhus Universitetshospital "indefra" - altså noget af det, som man ikke oplever som patient eller besøgende på hospitalet?
Mandag d. 1. december kl. 9.00-13.00 åbner AUH dørerne igen
På AUH Uddannelsesmesse vil medarbejdere fra Centralkøkkenet, Forsyning og Service, Sengeafdelinger og flere andre præsentere jer for, hvordan de arbejder og uddanner på Aarhus Universitetshospital. Derudover vil I møde en læge og en sygeplejerske, som fortæller om deres hverdag.